Viktor Frankl og opgøret med offeret

Fra “Mesterlære” side 205
Viktor Frankl var en jødisk psykiater, som blev kastet i en koncentrationslejr ved krigens begyndelse. Han overlevede fire lejre, og da han i 1945 blev frisat af englænderne, skrev han på ni dage bogen ”Menneskets søgen efter mening”. Bogen handler ikke så meget om nazisternes grusomheder, som om hvordan man overlever med sin menneskelighed og sin værdighed i behold. Det er umagen værd at lytte til ham!
Da han ”havde vænnet sig til livet i lejren”, som han sagde, blev det afgørende for ham at forsøge at finde en mening med sit liv. Han forestillede sig lejrlivet som et videnskabeligt eksperiment, som et laboratorieforsøg i menneskelig adfærd. I et laboratorieforsøg er en masse kompleksitet skåret fra og i koncentrationslejren var alt det, som præger et almindeligt menneskeliv elimineret, ingen ydre frihed, ingen identitet, ingen menneskelig anstændighed, alt det, som kendetegner et almindeligt liv, var erstattet af en ufattelig brutalitet.
Han så sit liv reduceret til den nøgne, skinbarlige eksistens, og det blev afgørende for ham at finde en mening i dette eksistensminimum, for, som han sagde, ”ellers er det måske ikke muligt at tilskrive mening til den nøgne eksistens, men kun til de livsbetingelser, som eksistensen udfolder sig i, og så har jeg”, sagde Viktor Frankl, ”intet argument mod Hitlers udryddelsesprogrammer af evnesvage, invalider, deforme og demente.”
På et tidspunkt gik det op for ham, at der var mennesker i lejren, som valgte at forholde sig tappert til deres livssituation, og dermed opdagede han, som han sagde, ”en frihed som ingen kan tage fra os, nemlig friheden til at vælge attitude i forhold til et givet sæt af omstændigheder” eller: vi bestemmer selv, hvordan vi forholder os til vores skæbne.
Og Viktor Frankl valgte at bære sin skæbne med værdighed. At forholde sig til sin skæbne med værdighed betyder, at man afstår fra selvmedlidenhed og offerbevidsthed – i Auschwitz.
Og så siger han: ”Mennesket er ultimativt selvbestemmende. Hvem vi bliver, bestemmer vi selv. I koncentrationslejren for eksempel, i dette menneskelige laboratorium, i dette ultimative forsøgsområde for menneskelig adfærd, så og bevidnede vi, hvordan nogen opførte sig som svin, medens andre opførte sig som helgener. Mennesket har begge potentialer i sig. Hvilket af dem som kommer til udtryk, hvilket af dem som virkeliggøres, er et spørgsmål om beslutninger. Ikke om omstændigheder!”
Viktor Frankl siger, at vi ikke er ofre. Han siger, at vi altid er i stand til at tage ansvar for vores handlinger. Vi bildte os ind, at vi var buret inde som livstidsfanger sammen med vores humør, og Viktor Frankl fortæller os at det passer ikke! Døren står på vid gab og har altid gjort det! Vi er ikke ofre, vi bestemmer selv! Det er et glædesbudskab, vi er herre i eget hus!

2 Responses to Viktor Frankl og opgøret med offeret
  1. Hanne Aalling Risager
    november 7, 2011 | 10:00

    Kære Peter.
    1000 TAK for et inspirerende indlæg om Viktor Frankl.

    Det er jo tankevækkende, at han ikke bare overlever 4 lejre men oven i købet finder livet midt i grusomhederne i lejrene.

    Ingrid Betancourt, som blev holdt 6,5 år som gidsel i Columbia beskriver en lignende proces i sin bog “Selv stilhed hører op”. Det er ikke det mennesker gør ved os, men det vi selv vælger om det mennesker gør ved os. Friheden til selv at vælge.

    Endnu engang 1000 TAK.

    Mange varme hilsner
    hanne Aalling Risager

  2. Jakob Panduro
    april 15, 2012 | 09:58

    Det har forbindelse til den revolutionerende tankegang af Byron Katie “The Work”.
    Det handler netop om at, vi styre vores tankegang helt og aldeles af egne “frie” valg.
    Det er beskrevet i hendes bog “Elsk det som er”, samt på en hel del Youtube klip.
    Meget tankevækkende og inspirerende, og måske løsningen på fremtidens udfordringer.